Hudkvalitet · Struktur

Profhilo & Profhilo Structura

To behandlinger. To forskellige tilgange til hudens aldring.

Med alderen ændrer både huden og vævet under den sig. Huden kan miste spændstighed og elasticitet, mens ændringer i ansigtets fedtvæv kan påvirke konturer og fylde.

Profhilo og Profhilo Structura er udviklet til at arbejde med forskellige aspekter af disse forandringer.

Jeg hjælper dig med at vurdere, hvilken behandling der passer til netop dit ansigt og dine ønsker.

Louise holder en æske Profhilo med en lyserød behandlingshandske

Hvad er forskellen på Profhilo og Profhilo Structura?

Profhilo

Når hudkvaliteten er i fokus

Profhilo er en injektionsbehandling baseret på hyaluronsyre, som anvendes til at forbedre hudens kvalitet, fugtbalance og elasticitet.

Behandlingen er særligt relevant, når huden opleves mindre spændstig, mere kreppet eller har mistet noget af sin smidighed.

Profhilo er ikke en traditionel filler og har ikke til formål at skabe markant volumen.

Profhilo Structura

Når forandringerne ligger dybere

Profhilo Structura er udviklet med fokus på aldersrelaterede forandringer i ansigtets fedtvæv.

Behandlingen har en anden indikation og anvendelse end klassisk Profhilo og kan være relevant ved udvalgte strukturelle forandringer i ansigtet.

Det er ikke en traditionel volumengivende filler, og resultatet afhænger altid af den enkeltes ansigt og væv.

Det er ikke nødvendigvis den samme behandling, der passer til alle. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i en individuel vurdering af både hud, væv og ansigtets anatomi.

Aldring handler om mere end huden

Når vi taler om hudens aldring, handler det ofte om fine linjer, fugt og spændstighed. Men forandringerne sker også under hudens overflade.

Med alderen kan ansigtets fedtvæv ændre både placering og volumen, samtidig med at hudens elasticitet aftager.

Det betyder, at to personer med umiddelbart samme ønske om et friskere udtryk kan have behov for vidt forskellige behandlinger.

Når vævet mister støtte

Forandringer i hudens elasticitet og de underliggende væv kan medføre, at ansigtets konturer bliver mindre tydelige – ofte i midtansigtet, langs kæbelinjen og ned mod hagen. Det kaldes ofte et sunket ansigt.

Når ansigtet mister fylde

Aldersrelaterede ændringer i fedtvævet kan give et mere hult eller indsunket udtryk i bestemte områder, fx kinder og tindinger. Det ses ofte hos slanke personer.

Netop derfor er det vigtigt for mig at se på ansigtet som en helhed frem for blot at behandle det område, hvor forandringen er mest synlig. Ved din gratis konsultation vurderer vi sammen, hvad der kendetegner dit ansigt, og hvilken tilgang der giver mening for dig.

Louise holder en æske Profhilo Structura og peger på kindområdet

Den rigtige behandling begynder med en grundig vurdering

For mig handler æstetiske behandlinger ikke om at behandle mest muligt, men om at forstå, hvad der faktisk skaber de forandringer, du ønsker at arbejde med.

Når du kommer til mig, ser jeg på både hudkvalitet, ansigtets anatomi og de forandringer, der er sket over tid.

Nogle gange er det hudens spændstighed, der er det primære fokus. Andre gange ligger forandringerne dybere.

Jeg lægger vægt på at forklare mine vurderinger og anbefalinger, så du føler dig tryg og har realistiske forventninger til behandlingen.

Dit behandlingsforløb

  1. 01 · Gratis konsultation

    Vi udarbejder sammen en skræddersyet behandlingsplan med fokus på dine ønsker og behov. Du får planen og relevant information med hjem, så du kan læse om det i ro.

  2. 02 · Behandlingsdagen

    Der er sat 30 minutter af, og selve behandlingen tager typisk 10–15 minutter. Der er god tid til spørgsmål, og jeg sørger for, at du føler dig tryg fra start til slut.

  3. 03 · Efter behandlingen

    Du vil kunne se en let hævelse, hvor produktet er injiceret. Hævelsen kan tage til i løbet af dagen, men fortager sig igen i løbet af 1–2 dage.

  4. 04 · Kurforløb

    Behandlingen foretages typisk som et kurforløb med 2 behandlinger med 4 ugers mellemrum. Resultatet ses gradvist og forbedres over tid.

  5. 05 · Kontrol

    Din kontrol placeres 4 uger efter, hvor resultatet kan ses. Her taler vi om dit resultat og planlægger din næste tid til vedligeholdelse.

Resultater med Profhilo som en del af behandlingsforløbet

Kombineret forløb med Profhilo-kur, Restylane Skinbooster-kur, Botox og individuel klinisk hudpleje.

Læs samtykkeerklæring for Profhilo her

Priser

Profhilo
BehandlingNormalprisKosmetisk+
Kurforløb med 2 behandlinger7.000 kr.5.495 kr.
Vedligehold 1 behandling4.200 kr.3.195 kr.
Profhilo Structura
BehandlingNormalprisKosmetisk+
Kurforløb med 2 behandlinger7.500 kr.5.995 kr.
Vedligehold 1 behandling4.500 DKK–

Som Kosmetisk+-medlem betaler du medlemsprisen. Læs om Kosmetisk+ →

Ofte stillede spørgsmål

Usikker på, hvilken behandling der passer til dig?

Book en gratis konsultation, så vurderer vi det sammen hos Kosmetisk.dk i Sabro.