Permanent makeup · Eyeliner

PMU eyeliner – smukt definerede øjne

Vågn op med et mere defineret blik. Med permanent eyeliner kan jeg fremhæve dine øjnes naturlige form – fra en helt diskret vippefortætning til en mere markeret eyeliner, tilpasset dine ønsker og din anatomi.

Louise holder en steril behandlingspakke med sorte behandlingshandsker

Et smukt blik – også uden makeup

Permanent eyeliner er til dig, der ønsker mere definition omkring øjnene uden at skulle lægge eyeliner hver morgen.

Behandlingen kan udføres helt diskret langs vippekanten eller med en mere synlig linje, alt efter hvilket udtryk du ønsker.

Jeg tilpasser altid form, tykkelse og placering til dine øjne. Målet er et resultat, der klæder dig – ikke bare et resultat, der ser flot ud på et inspirationsbillede.

Teknikker til forskellige ønsker

Fra en helt diskret vippefortætning til en mere markeret eyeliner – form og tykkelse tilpasses altid dine øjne og det udtryk, du ønsker.

Illustration: Vippefortætning

Vippefortætning

En diskret pigmentering langs vippekanten, der giver indtryk af tættere og mere markerede vipper uden en tydelig eyelinerstreg.

Illustration: Klassisk Eyeliner

Klassisk Eyeliner

En mere synlig linje langs vippekanten, som fremhæver øjnene og giver et defineret udtryk. Tykkelse og form tilpasses individuelt.

Illustration: Winged eyeliner

Winged eyeliner

Til dig, der ønsker et mere markeret udtryk. En vinge er ikke velegnet til alle øjenformer, og mulighederne vurderes altid ud fra blandt andet øjenlågets anatomi og hudens forhold.

Louise med hænderne samlet foran sig i sorte behandlingshandsker

Præcision, erfaring og øje for detaljen

Jeg har arbejdet med permanent makeup i mere end 10 år, og eyeliner er en behandling, hvor præcision og forståelse for ansigtets anatomi er helt afgørende.

For mig handler det ikke om at lave den samme eyeliner på alle. Det handler om at finde den form og intensitet, der passer til netop dine øjne.

Derfor bruger jeg tid på at vurdere dine øjne, tale med dig om dine ønsker og sikre, at vi har en fælles forståelse af resultatet, inden behandlingen begynder.

Mit fokus er, at du skal føle dig tryg og velinformeret gennem hele forløbet.

Dit behandlingsforløb

  1. 01 · Konsultation og vurdering

    Jeg gennemgår dine ønsker og vurderer, hvilken eyeliner der passer til dine øjne og din hud. En forundersøgelse er ikke et krav, men du er altid velkommen til en uforpligtende og gratis konsultation, inden du beslutter dig.

  2. 02 · Optegning og tilpasning

    Form og placering planlægges individuelt, inden pigmenteringen påbegyndes.

  3. 03 · Selve behandlingen

    Pigmentet placeres omhyggeligt langs den aftalte linje med fokus på præcision og et harmonisk resultat. Der er sat 60 minutter af, hvor selve behandlingen typisk tager cirka 45 minutter.

  4. 04 · Opheling

    Området skal have ro til at hele. Øjnene vil være let hævede de første 1–2 dage og fremstå mere markerede, mens de heler i 5–7 dage. Farven falmer 30–60 %, før det endelige resultat viser sig, og du får vejledning i korrekt efterpleje.

  5. 05 · Opfølgning

    Efter 5–7 uger mødes vi til en opfølgende behandling, hvor jeg vurderer farve og form. Pigmentet kan sætte sig forskelligt fra person til person, og eventuel opfyldning foretages efter det gældende behandlingsforløb.

Resultater Af PMU Eyeliner

Et mere markeret blik

En tydelig eyeliner med en blød, forlænget afslutning, der fremhæver øjets form og giver mere definition.

Læs samtykkeerklæring for PMU Eyeliner her

Priser på PMU eyeliner

BehandlingNormalprisKosmetisk+
Alle typer eyeliner2.200 kr.1.895 kr.
Opfyldning i forbindelse med opstart 5–7 uger efter sidste behandling1.000 kr.850 kr.
Opfriskning / vedligeholdelse
BehandlingNormalprisKosmetisk+
6–11 måneder efter din sidste behandling1.000 kr.850 kr.
12–17 måneder efter din sidste behandling1.400 kr.1.195 kr.
18–24 måneder efter din sidste behandling1.800 kr.1.495 kr.

Beløbet betales i forbindelse med din første behandling og dækker din første behandling. Du skal forvente 1–2 opfyldninger med 5–7 ugers mellemrum, før din eyeliner er færdig. Hver opfyldning koster 1000 kr.

Som Kosmetisk+-medlem betaler du medlemsprisen. Læs om Kosmetisk+ →

Ofte stillede spørgsmål

Smukt definerede øjne – uden daglig makeup

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Kosmetisk.dk i Sabro.