Permanent makeup · Bryn

Bryn, der passer til dig.

Smukke bryn handler ikke om én bestemt form eller trend. Det handler om balance, definition og om at fremhæve dine naturlige træk.

Med mere end 10 års erfaring i permanent makeup skaber jeg bryn, hvor form, farve og intensitet tilpasses netop dig.

Louise i klinikken med sorte behandlingshandsker

Smukke bryn – også uden makeup.

Måske bruger du tid på at tegne dine bryn op hver morgen. Måske er de blevet tyndere med årene, mangler fylde eller har en form, du gerne vil fremhæve.

Med permanent makeup kan jeg skabe mere definition, symmetri og et blødt, naturligt udtryk, som passer til dit ansigt.

For mig handler det ikke om at give alle de samme bryn. Det handler om at finde den form og teknik, der fungerer bedst til dig.

Hvilke bryn passer til dig?

Der findes forskellige teknikker inden for permanent makeup af bryn. Valget afhænger blandt andet af din hud, dine naturlige bryn og det udtryk, du ønsker.

Jeg hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig.

Håndtegnet illustration af microblading-bryn med fine hårstrå

Microblading / Hairstrokes

Fine, manuelt lagte strøg, der ligner enkelte hårstrå. Giver et let og naturligt udtryk med struktur, hvor brynene er sparsomme. Holder typisk bedst på normal til tør hud.

Håndtegnet illustration af ombré-bryn med blød skygge

Ombré / Powder Brows

Pigmentet opbygges gradvist til et blødt, pudret look – lysest fortil og mere intenst bagtil. Et mere makeup-lignende, velplejet udtryk, som ofte holder godt på fedtet, kombineret eller moden hud.

Håndtegnet illustration af hybridbryn med hårstrå og skygge

Hybridbryn / Hårstrå + Skygge

Hårstrå i fronten kombineret med en let skygge i brynets midte og bagerste del. Giver fylde og dybde, men bevarer et naturligt præg og kan være en god løsning ved lettere fedtet hud.

Fra dine naturlige bryn til dit nye udtryk

  1. 01 · Form og forventninger

    Vi starter med at tale om dine ønsker. Jeg vurderer dine naturlige bryn, din hud og dine ansigtstræk, inden jeg tegner den ønskede brynform op.

  2. 02 · Farve og behandling

    Jeg udvælger farve og teknik med udgangspunkt i din hudtone, dine bryn og det resultat, vi ønsker at opnå. Først når formen er afstemt, går jeg i gang med pigmenteringen.

  3. 03 · Heling og opfølgning

    Farven fremstår typisk mere markant umiddelbart efter behandlingen og bliver blødere under helingen. Når huden er helet, kan resultatet vurderes, og eventuel opfølgning foretages efter det relevante behandlingsforløb.

Se, hvad de små detaljer kan gøre.

Her kan du se eksempler på bryn, jeg har behandlet – fra nye PMU-bryn til opfriskning af eksisterende pigmentering.

Opfriskning af eksisterende PMU-bryn med fokus på mere farve, definition og en harmonisk brynform.

Læs samtykkeerklæring for PMU Bryn her

Har du allerede permanent makeup?

Permanent makeup holder ikke uændret for altid. Farven kan gradvist blive lysere, og med tiden kan brynene miste noget af deres definition.

En opfriskning kan være en mulighed for at give brynene fornyet farve og form.

Har du tidligere fået lavet bryn hos en anden behandler, vurderer jeg altid den eksisterende pigmentering, inden vi beslutter, hvad der er muligt. Ikke alle gamle PMU-bryn kan eller bør pigmenteres direkte ovenpå.

Book tid

Hvad kan du forvente efter behandlingen?

Lige efter behandlingen vil brynene ofte fremstå mørkere og mere markerede end det endelige resultat.

Under helingen ændrer farven sig, og huden skal have tid til at komme sig. Det er derfor vigtigt ikke at vurdere det færdige resultat for tidligt.

Hvor længe din PMU holder, afhænger blandt andet af hudtype, livsstil, pigmentering og hudens individuelle respons. Med tiden kan der være behov for en opfriskning.

Du får naturligvis vejledning i, hvordan du passer bedst på brynene under helingen.

Louise med sort handske klar til PMU-behandlingOversigt over helingsperioden for nye bryn

Priser på PMU bryn

BehandlingNormalprisKosmetisk+
Nye PMU bryn – alle typer3.500 kr.3.095 kr.
Opfølgende behandling 5–7 uger efter sidste behandling900 kr.750 kr.
Opfriskning / vedligeholdelse
BehandlingNormalprisKosmetisk+
Inden 12 måneder fra sidste behandling1.400 kr.1.195 kr.
12–15 måneder efter sidste behandling1.600 kr.1.395 kr.
16–20 måneder efter sidste behandling2.200 kr.1.895 kr.
21–24 måneder efter sidste behandling2.800 kr.2.495 kr.

Prisen for nye PMU bryn betales ved din første behandling og dækker den første behandling. Du skal forvente 1–2 opfølgende behandlinger med 5–7 ugers mellemrum, før dine bryn er færdige.

Som Kosmetisk+-medlem betaler du medlemsprisen. Læs om Kosmetisk+ →

Ofte stillede spørgsmål

Bryn, der stadig føles som dig.

Ingen standardbryn. Ingen hastværk. Bare god tid til at finde den form og det udtryk, der passer til dig.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Kosmetisk.dk i Sabro.