Kosmetiske tatoveringer har gennem årene været igennem massiv udvikling. Idag er det meget populære behandlinger med naturtro resultater. Jeg har lavet bryn i mange år mestrer derfor flere svære teknikker, både microblading og maskine. Når du skal have lavet dine bryn er der flere forskellige typer at vælge mellem. Jeg hjælper og guider dig til den type der vil blive mest naturtro og passe bedst til dit ansigt. Jeg vil kort beskrive de forskellige typer her.
Hairstrokes
Hairstrokes bliver udført med microblading teknikken, som er en manuel metode, hvor der konstrueres realistiske hårstrå med et lille blad. Der arbejdes streg for streg i hudens øverste lag ved øjenbrynene, så de ligner dine egne hårstrå.
Hybridbryn
Hybrid bryn bliver ligesom hairstrokes, udført med microblading teknikken til at lave hårstråene. Men herefter skifter jeg over til maskine for at lægge en skyggeeffekt i brynet. Skyggen kan mange ting, både give et mere markeret look, men også skabe en fantastisk blød overgang fra dit naturlige bryn til de nylagte hårstrå, eller give en bedre dybde, hvis du slet ingen bryn har selv. Om du skal have lidt skygge eller meget er individuelt og afhænger hvor meget, eller lidt bryn du selv har og selvfølgelig er det også afhængig af de ønsker du selv har.
Ombre bryn
Ombre bryn kaldes også powder brows. Teknikken er især god til grovere hudstruktur og fedtede hudtyper. Jeg benytter udelukkende maskine til behandlingen og danner et meget naturlig bryn shading effekt der fader jo længere jeg kommer ind mod næsen. Behandlingen bliver meget naturlig og smuk når dine bryn er helet op.
Når vi har fundet ud af hvilken type bryn du skal have, laver jeg en optegning. Jeg tager altid udgangspunkt i dine eksisterende bryn og dine ønsker og tanker om hvad et smukt bryn er. Jeg vurderer både hår, længde, farve og stråretning, for at skabe et helt naturligt resultat for dig. Selve behandlingen tager 45-60 minutter.
Behandlingen udføres med sterile engangsværktøjer, og pigmenter der er produceret i overensstemmelse med EU-godkendelser.
Gør behandlingen ondt ?
Behandlingen er ikke forbundet med smerte. Mange syntes det er værre at få plukket sine bryn med pincet. Den første gang starter jeg uden bedøvelse, simpelthen for at teste din hud og sikre at jeg arbejder i korrekt dybde. Undervejs får du bedøvelse på. Og til din touch up efter 5-7 uger, vil du blive tilbudt bedøvelse inden jeg går i gang.
Hvordan skal jeg forholde mig efter behandlingen ?
Dine bryn vil være en del mørkere i den første uges tid. Efter det, vil du opleve at farven falmer 30 til 60%. Hvis du mener, farven er for mørk, skal du IKKE på nogen måde forsøge, at fjerne det selv. Men tålmodigt vente 5-7 dage så farven kan falme på egen hånd. Overholder du ikke mine aftercare retningslinjer, vil resultatet kunne fremstå ufærdigt og derfor ikke optimalt.
På selve dagen hvor du får lavet dine bryn skal du rense dine bryn dem 3-5 gange i løbet af dagen med en fugtet vatrondel og påføre den creme du får med hver gang du har afrenset.
Det er vigtigt, at du kommer creme på hver gang, du har renset dine bryn.
De efterfølgende 5-7 dage (din helings – periode) skal du vaske dine bryn med neutral sæbe 3 gange om dagen og påføre cremen efter hver afvaskning.
Det er vigtigt, at du overholder følgende retningslinjer i din helingsperiode:
◦ Sov gerne på ryggen de første 2-3 dage.
◦ Ingen sol/solarium mens dine bryn heler og vigtigt at bruge spf 50 efterfølgende.
◦ Ingen sved i 7 dage.
◦ Ingen klor/saltvand i 14 dage.
◦ Ingen makeup på de nye bryn den første uge.
◦ Undgå at klø når dine bryn heler.
Husk på at din hud først er helet 100% op efter 3-4 uger og du derfor først kan se det endelige resultat deromkring
Aftercare udgør ca. 80% af behandlingens succes. Derfor er det vigtigt, at du plejer dine nye bryn efter anvisning, for at få det smukkeste resultat.
Er der hindringer for behandlingen ?
Ja det er der, jeg laver ikke kosmetiske tatoveringer hvis du;
- Er gravid eller ammer.
- Har problematisk hud
- Har alvorlige sundhedsproblemer
Bestil tid til en forundersøgelse hvis:
- Du bruger medicin som er blodfortyndende
- Hvis du har fået lavet dine bryn et andet sted
Hvor længe vil det holde?
Farvens holdbarhed afhænger af flere parametre, herunder din huds kvalitet, dit immunforsvar, livsstil og alder.
Des mere olieret hud, des kortere levetid har farven i huden. Ung og sund hud, afstøder normalt pigmenterne hurtigere end moden hud, hvilket til dels skyldes en større cellefornyelse.
De fleste kommer til touch up en gang årligt. enkelte kan gå længere tid mellem opfyldninger.
Har du spørgsmål og brug for en samtale, er du altid velkommen til at booke en tid eller ringe på mig op på tlf nr 42 42 88 44