Botox

HVAD ER BOTOX ?

Botox indeholder botulinum A toksin og er dannet af Clostridium Botulinum bakterien. Botox er velegnet til at behandle flere områder, blandt andet; bekymringsrynker i panden, vrede rynker mellem øjenbrynene og smilerynker omkring øjnene.

SÅDAN VIRKER BOTULINUMTOXIN

Botox injiceres i meget små mængder ind under huden i musklen på udvalgte steder. 

Virkningen kommer gradvist og kan ofte mærkes efter et par dage. Du vil opleve den fulde effekt efter 14 dage og efter 3-4 måneder vil behandlingen begynde at aftage igen. Ved gentagne behandlinger med 12 ugers mellemrum kan effekten holde længere.

Botox virker ved at forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og muskel. De muskler, som folder huden, fx i panden eller omkring øjnene, bliver derved forhindret i at trække sig sammen, og huden glattes ud. 

Botox er særlig velegnet til behandling af rynker og furer i øverste del af ansigtet. Mindre rynker i de nedre dele af ansigtet som f.eks. omkring munden og rynker på halsen kan evt. også behandles med forsigtighed. Præparatet kan endvidere anvendes til at nedsætte svedproduktionen i hænder, armhuler og fodsåler.

ER DET FARLIGT?

Botox reducerer evnen til, at musklerne kan trække sig sammen i netop de områder, det sprøjtes ind. Det virker altså ikke på resten af kroppen og er derfor ikke farligt

HVORDAN SKAL JEG FORBEREDE MIG?

Visse former for smertestillende håndkøbsmedicin, fiskeolie og naturpræparater kan nedsætte blodets evne til at størkne. jeg vil derfor råde dig til at undgå disse et par dage før behandlingen. Du mindsker derved risikoen for hævelse, blå mærker og blødninger på injektionsstederne

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

Huden desinficeres og med en meget tynd kanyle injiceres få steder en lille mængde botulinum toxin A i det område, du ønsker behandlet.

GØR BEHANDLINGEN ONDT?

Produkterne injiceres med en meget lille nål, og derfor vil det normalt ikke være nødvendigt at lokalbedøve ved behandling af rynker i ansigtet. 

HVORDAN SKAL JEG FORHOLDE MIG EFTER BEHANDLINGEN?

Efter behandlingen skal man undgå at berøre det behandlede område de første 4 timer, ligesom du heller ikke må dyrke hård motion/sport det første døgn efter. 

HVORDAN HAR JEG DET EFTER BEHANDLINGEN?

Du kan genoptage dit arbejde umiddelbart efter behandlingen og du har det sædvanligvis fint. Der kan forekomme hævelse, blå mærker og rødme af det behandlede område – det er helt normalt og forsvinder efter nogle dage.

ER DER HINDRINGER FOR BEHANDLINGEN?
  • Bivirkninger

De hyppigste bivirkninger er relateret til den lokale indsprøjtning med rødme og hævelse i det behandlede område. Enkelte kan ved behandling af den øvre del af ansigtet udvikle hovedpine 1-2 dage efter behandlingen.

  • Komplikationer

I sjældne tilfælde kan der efter behandlingen i øverste del af ansigtet optræde sænkning af enten det øvre eller nedre øjenlåg eller ekstremt sjældent lammelser i den nedre del af ansigtet i form af hængende mundvig. Disse gener svinder spontant indenfor 2-4 uger.

Kontraindikationer

  • Graviditet og amning
  • Myastenia gravis
  • Eaton Lambert Syndrom eller andre
  • Forestående eller netop overstået operation
  • Man bør ikke injicere Botox i områder med infektion, fx aktiv acne eller herpes i ansigtet (forkølelsessår). I visse tilfælde nødvendigt at behandle forebyggende mod infektion. 
Gratis forundersøgelse på Botox

Når du vælger at komme til forundersøgelse på Botox-behandlinger er det helt gratis og uforpligtende. Jeg vil løbende kunne tilbyde forundersøgelserne ved vores dygtige speciallæge. Disse tider vil blive lagt op her på siden, samt i bookingen. Efter du har fået både skriftligt og mundtligt informationen om produktet, skal der minimum gå 48 timer før behandlingen kan finde sted ifølge bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 42 42 88 44 eller via mail: mail@kosmetisk.dk.